Bekendtgørelse om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke

Til Justitsministeriet

 

Ved mail af 22. december 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til bekendtgørelse om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke.

Der lægges med udkastet op til etablering af de nærmere procedurer for den kommende ordning med varetægtsfængsling i surrogat på bopælen med fodlænke efter retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8.

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse, som bemærker, at det ikke umiddelbart kan udelukkes, at ordningen vil kunne føre til flere og/eller længere retsmøder om varetægtsfængsling, og at foreningen derfor vil følge ordningen nærmere.

Udkastet giver derudover ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2025-13195.

 

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Se andre høringssvar

27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet
25. februar 2026
Lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede
Justitsministeriet
25. februar 2026
Ændring af færdselsloven m.m. (Skærpelse af sanktionerne for farlig kørsel og vanvidskørsel, lempelse af klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer mv.)
Transportministeriet
23. februar 2026
Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.fl. (Skærpelse af regler om udvisning, indførelse af elektronisk kontrol (GPS-fodlænke) mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet